Nyt om Covid-19-retningslinjer for kirker(d. 30.10.20)

Som vi har haft det længe:

Vi holder naturligvis fast ved at bruge sprit og holde afstand, når vi samles i kirken.

Vi hilser også venligt på hinanden, men uden at give hånd eller knus o.lign.

Vi har jo også indrettet kirken med de tilladte pladser og afstand, som vi beder om må blive overholdt. Der er plads til ca. 40 (+ medvirkende) i kirkesalen og 9 personer i begge sidelokalerne, hvor man kan lytte (og enkelte gange se) hvad der sker inde i kirken.

Der er kommet nye retningslinjer, som gælder i første omgang til den 22. november:

Deltagere i aktiviteter skal overholde de gældende krav om brug af mundbind i lokaler med offentlig adgang, dette gælder også kirker.

Dvs. at der er krav om anvendelse af mundbind mens man færdes ind og ud af -og rundt i kirken. (Dette gælder alle over 12 år) Men der er ikke krav om det, når man sidder ned, og heller ikke hvis man kortvarigt rejser sig op, for derefter at sætte sig ned igen på samme plads.

Kravet omfatter dog ikke forkyndere og medvirkende under gudstjenesten.

Der må alene tillades adgang for deltagere og besøgende, der overholder kravet om at bære mundbind. Vi håber derfor, du vil medbringe et mundbind, og respektere disse retningslinjer, når du bevæger dig rundt i kirken.

Hvis du ikke ønsker at bære mundbind eller er bange for smitte, kan vi glæde os over, at der stadig sendes Bibelstudium og Gudstjeneste via Webkirke.dk, så du kan blive hjemme hos dig selv og stadig få en velsignelse fra Guds ord.

Med de allerbedste hilsener og ønsket om et godt helbred

fra Odense Adventkirke  

(d. 29.05.20)
Bestyrelsen har haft møde, og vi har gennemgået nogle af alle de forholdsregler, som skal til for at genåbne kirken. Vi regner med at åbne igen den 6. juni til sædvanlig tid (Bibelstudium kl. 9.45 og gudstjeneste kl. 10.45), men selvfølgelig på særlige betingelser.

Der er plads til 46 personer i selve kirkesalen (+ de medvirkende) og så er der plads til 2 x 9 personer i sidelokalerne – hvis man er i familie med hinanden, kan der selvfølgelig være lidt flere, da der så ikke skal være den lovbefalede afstand. Vi har indrettet kirkesalen sådan at familier gerne skal sidde i HØJRE side og enkeltpersoner i VENSTRE side – de to bageste rækker i højre side vil primært være forbeholdt forældre med små børn.

Vi vil have en person ved indgangen, som kan vise til rette med at finde plads og holde den rette afstand, så vi alle kan komme og være trygge.

Bibelstudiet vil for de voksnes vedkommende foregå i kirkesalen og de unge kan være i salonen. De små børn kan være i de store børns lokale og de store børn i ungdomslokalet i kælderen.

Vi minder om, at vi ikke hilser på hinanden hverken med håndtryk eller kram, men derfor kan man jo alligevel godt vise sin glæde over at se og træffe hinanden – et smil er under alle omstændigheder noget, der lyser dejligt op